Metoder

Min tilgang i både samtaleterapi og familievejledning er helhedsorienteret og bygger på flere psykologfaglige retninger. Jeg arbejder altid med udgangspunkt i dig/jer som hele mennesker og de relationer, I indgår i.

Min tilgang er traumebevidst og har særligt rødder i den psykodynamiske og systemiske terapi, som giver et solidt fundament for både indsigt og forståelse af din fortid, nutid samt fremtidige udvikling.

En helhedsorienteret forståelse

Jeg ser både på barnet, forældrene, samspillet og omgivelser i familieterapien. I den individuelle samtaleterapi ser jeg både dig, dine relationer og de forskellige sociale arenaer, du indgår i. Fokus er på helheden, fordi trivsel og udvikling skabes i relationer og i de rammer, vi bevæger i.

Bevidsthed og forandring

Bevidsthed er første skridt på vejen til udvikling. Sammen udforsker vi mønstre, reaktionsmåder og oplevelser, der påvirker din/jeres hverdag. Herfra udvikler vi nye strategier og redskaber, der kan skabe større balance og ro.

Redskaber og støtte

Jeg hjælper dig/jer med konkrete og brugbare værktøjer, så forandringerne kan mærkes og integreres i jeres daglige liv.